Miljøscreening

Står du overfor en forestående nedrivning eller omfattende renovering?

Så kan vi hjælpe dig med den lovpligtige og nødvendige miljøscreening forud for nedrivningen. Vi tilbyder samtidig rådgivning i forbindelse med anmeldelse af affald, jordprøver og kørsel af jord.​

Hvorfor skal der foretages en miljøscreening?

Miljøscreeningen skal som udgangspunkt afklare hvilke miljøskadelige stoffer bygningen og diverse materialer indeholder. Dette er nødvendigt for at regler omkring sortering og afskaffelse af affaldet kan overholdes. Der screenes blandt andet for asbest, PCB, tungmetaller, PAH’er, samt andre miljøskadelige stoffer. Disse stoffer kan typisk findes i tagpap, tagplader, maling, lak, fliser og fliseklæb, samt lignende materialer. 

Hvornår er en miljøscreening nødvendig?

Det er i forbindelse med nedrivning og renovering på mere end 10 m2, altså derfor langt de fleste nedrivninger og renoveringer, lovpligtigt at få foretaget en miljøscreening. Der fremkommer miljøskadelige stoffer i nye såvel som i gamle huse, men risikoen er størst i huse fra perioden 1950 til 1977. Det skal samtidig bemærkes at en miljøscreening er nødvendig, for at entreprenøren kan give et fast tilbud til dig som kunde, da denne vil give en ide om hvor meget og hvilket affald bygningen indeholder.

Det er bygherrens eget ansvar at få foretaget en fyldestgørende miljøscreening af bygningen, som godkendes af kommunen. Det er netop her vi kommer ind i billedet, og det vi kan hjælpe jer med. 

Hvordan foretages en miljøscreening?

Miljøscreeningen foretages ved at der udtages prøver af de materialer, som mistænkes for at være forurenede med miljøskadelige stoffer som asbest, PCB, tungmetaller og lignende.

Herefter udarbejdes en rapport, som blandt andet indeholder analyseresultater fra materialeprøver der er udtaget på den pågældende adresse. Kommunen skal godkende rapport og affaldsanmeldelse før de kan anvise affaldet, og dermed give tilladelse til at det forlader grunden.

​​

Affaldsanmeldelse:

Før nedrivning og bortskaffelse går i gang skal affaldet anmeldes, hvorefter det anvises af kommunen. Denne proces er typisk ganske omfattende og forskellig fra kommune til kommune.

Det kan derfor virke ganske uoverskueligt for dig som bygherre, men vi hjælper og guider dig gennem processen.

I forbindelse med anmeldelse af affald til kommunen, skal affald fra bygningen anmeldes korrekt med udgangspunkt i miljøscreeningen. Det er vigtigt at affaldet opdeles og estimeres korrekt, så anmeldelsen er så retvisende som muligt.

Kommunen har ved modtagelse af anmeldelsen to uger til at anvise affaldet. Vi hjælper dig naturligvis med den direkte dialog med kommunen og den pågældende sagsbehandler.​

100% gratis tilbud

Kontakt os i dag, for at indhente dit helt gratis og uforpligtende tilbud på miljøscreening.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Sådan foregår det

Det skal være nemt og overskueligt at lave en aftale med os. Derfor går vi meget op i at forklare processen - fra start til slut.

Adresse

Gunner Larsen

Edelgavevej 5

2765 Smørum

CVR: 49384513

Kontakt os

☎ Tlf.: 40 10 95 52

✉ E-mail: joakim@gunnerlarsen.dk

Find vej